Om BBC
Kerteminde Sejlklub gentager successen BIG BOAT CHALLENGE i dagene 27. - 28. maj 2012 (pinsen).
Konceptet
”Big Boat Challenge” (BBC) er et invitationsstævne for store kølbåde i og omkring Danmark. Stævnet blev en nyskabelse afviklet i Kerteminde i pinsen 2009 med 36 deltagende både.
Kerteminde Sejlklub gentager nu succesen for fjerde år i træk. Ca. halvdelen af invitationerne blive sendt til både i Norge, Sverige og Tyskland. De inviterede både er alle nogle, som gennem 2011 sæsonen har deltaget og placeret sig i toppen af de største hjemlige og udenlandske sejladser. Det er både i størrelsen fra ca. 35 til 70 fod med en besætning på 8 til 18 mand.
Deltagerantallet vil være begrænset til ca 50 både. Sejladsledelsen vil udsende indvitationer til ca 40-45 både og de resterende pladser vil blive uddelt som wildcards. Sejladsledelsen vil forsøge at koordinere antallet af inviterede både, således at der kan forventes 50 båd til start.
Afviklingen af det første BBC stævne i pinsen 2009 har sat nye standarder for dansk sejlsport og har vakt genlyd i vore nabolande. Stævnet var en kæmpe succes både for deltagerne og for stævnets sponsorer. Stævnet afvikles også i 2012 samtidig med, at Kerteminde Sejlklub afholder Skandinaviens største jollestævne for yngre sejlere -
Sail Extreme
. Tilsammen vil Kerteminde Sejlklub dermed i Pinsen 2012 være vært for ca. 1500 sejlere. Med såvel ungdommen som seniorer på banerne, vil der blive mange spændende dueller på et af Danmarks bedste kapsejladsområder.
BBC vil i 2012 også være en del at den nystartede Big Boat Series, der ialt består af 4 stævner i Danmark.
Hvorfor gør vi det, og for hvem?
Tiden på land, er tiden, der differentierer fra tiden på vandet, her skal oplevelsen serveres.
Her skal der kunne networkes, der skal kunne snakkes, hygges, arbejdes, det er her, der skal skabes en helhed.
Det er her ringen skal sluttes.
Så hvem er det vi gør det for?
Vi gør for det for sejlsporten, for sejlerne og deres familier, for byen, for sejlklubben, for vores sponsorer, for vores publikum.
Vi gør det for os selv, for nyskabelsen, for succesen, for den forpligtigelse og den arv vi gerne vil løfte med stærke rødder tilbage til en traditionsrig sejlklub.